Tandeftersyn

Husk det regelmæssige tandtjek!

Det bedste du kan gøre for dine tænder er at tage forbi tandlægen 1-2 gange om året

Mange tandproblemer kommer snigende, og har få eller ingen symptomer. Ved eftersynet kan tandlægen opdage problemet i tide.

Regelmæssigt tandeftersyn hos tandlægen
Det giver god mening at få tjekket tænderne hos tandlægen et par gange om året.

Gå regelmæssigt til tandlægen

Det gode råd, som også er langt det billigste, er at gå regelmæssigt til tandlæge. På den måde får du den rigtige vejledning, og kan tage småting i opløbet.

 

Vi indkalder dig

Vi indkalder automatisk vores faste patienter til de regelmæssige eftersyn af tænderne. Det er individuelt, hvor ofte du skal komme forbi. Har du sunde og raske tænder, er 1-2 gange om året passende.

 

Sådan foregår det

Når du kommer til et regelmæssigt tjek, bliver dine tænder, tandkød og mundhule undersøgt. Du vil også få foretaget en tandrensning, hvor belægninger som plak og tandsten fjernes. Vi tager som regel et røntgenbillede.

Vurderer vi, at du skal have foretaget en behandling, vil vi lægge en plan for behandlingen i samarbejde med dig og rådgive dig om de forskellige muligheder.

De 10 tandbud

10 gode råd om den daglige tandpleje

Pas på dine tænder

Her er vores bedste råd til at passe godt på dine tænder hele livet.

  1. Børst dine tænder grundigt i 3 min. morgen og aften – gerne med eltandbørste
  2. Brug tandtråd eller tandstikker – hver dag!
  3. Forebyggelse frem for alt. Prioriter de regelmæssige tandeftersyn – du skal have tjekket bisserne 1-2 gange om året.
  4. Tandpasta med fluor styrker tænderne og forebygger huller ved at gendanne emalje og forhindre bakterier i at omsætte sukker til syre.
  5. Flour virker bedre, hvis du undlader at skylle munden med vand efter tandbørstning.
  6. Sukker giver huller i tænderne – begræns søde sager til 1 gang om ugen.
  7. Syren i søde drikke giver syreskader på tænderne – også lightsodavand! Drik max ½ L om ugen.
  8. Drik sodavand og juice med sugerør. Det forhindrer, at syren bliver skyllet rundt inde i munden.
  9. Det er en god ide at skylle munden med vand, når du har indtaget sukker – også efter indtagelse af mad med naturligt indhold af sukker som fx frugt eller mælk.
  10. Undgå tandpasta med triclosan, da det kan gøre bakterier resistente og er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Triclosan er forbudt i svanemærkede produkter.

Ekspertise: Få mere at vide om…

Hos Dentalklinikken finder du konkurrencedygtige tandlægepriser. Vi er kendt blandt vores kunder for at have lave priser, god service og meget høj faglighed.

Se vores priser .

Tandeftersyn

Opdateret d. af